Viden og inspiration om svømmesøer og naturpools

Svømmesø.dk er et fagligt arkiv og idékatalog om svømmesøer, naturpools og biologisk renset badevand. Her samles artikler, erfaringer og eksempler på anlæg, som Junckerhaven har været med til at skabe siden arbejdet med biologiske badeanlæg begyndte i 2008.

Hjemmesiden er til inspiration og videndeling. Junckerhaven påtager sig ikke nye opgaver med projektering, rådgivning, pleje eller udførelse.

Læs historien om Junckerhaven på Junckerhaven.dk.

Svømmesø
svommesony
Naturpool
naturpoolny
Prydbassin
IMG_3849

JunckerHaven vinder dobbelt guld ved international prisuddeling

Ved Pondy Award 2025, verdens største konkurrence for naturlige badeanlæg, har JunckerHaven ApS som det første firma nogensinde vundet to førstepriser samme år – for projekter i henholdsvis naturpool i Vejle og en svømmesø Gadevang​​

Fra snorkel i Østrig til verdensmesterskabet – og en dobbelt sejr!

Det hele begyndte i 2008. Vi rejste til Østrig for at forstå, hvordan det kunne lade sig gøre at bade i klart vand – helt uden klor. Vi snorklede i søerne, kiggede på planter og membraner, spurgte, lyttede, lærte – og blev dybt inspirerede. Det blev starten på vores livslange passion: at bringe biologisk badevand til Danmark.​

Gennem årene har vi bygget både små og store anlæg. Vi har arbejdet tæt sammen med eksperter fra Tyskland og Østrig, eksperimenteret, forfinet og udviklet vores egne løsninger.

I 2013 byggede vi det første offentlige friluftsbad i Danmark med biologisk vandrensning – og siden er det blevet til tre offentlige badeanlæg og en lang række smukke svømmesøer og naturpools i private haver.​

Og så – i september 2025 – stod vi der igen. I Østrig. Til det, der bliver kaldt verdensmesterskabet i svømmesøer og naturpools: Pondy Award 2025​

Og vi vandt. Ikke bare én gang – men to gange.

Aldrig før har samme firma vundet to førstepladser samme år.​

Vi er stolte, beærede og rørte.
Men mest af alt er vi glade for, at verden har fået øje på det, vi brænder for:

En ny måde at bade på – i samspil med naturen.

“Det her handler ikke bare om design – det handler om fremtidens måde at bade på. Vi er stolte over at sætte Danmark på det internationale landkort.”

– Lars Juncker, ejer af Junckerhaven

Natursø
2021-08-30_18.07
Friluftsbad
badeso-ny
Ombygning
2016-06-10_10.03