Birkerød

Denne svømmesø blev årets vinder af DM i Vand 2008


Se med da DR Drømmehaver besøgte haven den 29/8 - 2010 afsnit (3:4)


Etableret: 2007Vandspejl: 50 m²

Sted: Birkerød
Privat bygherre

Design: Junckerhaven​

DM-vinder: svømmesø er en lise for sjælen

Mette Okholm og Klavs Holm vandt DM i vand i haven med deres svømmesø. Læs hvordan den blev til, hvad den kostede, og hvad den bliver brugt til.

Af Kim Gregersen
Foto: Tommy Verting

Da Mette Okholm og Klavs Holm for halvandet år hyggede sig med Politiken over et par kopper kaffe, så de noget, der siden har fået dem til at tilbringe mange timer i haven og netop har gjort dem til vindere af Bolius Boligejernes Videncenters sommerkonkurrence 'DM i vand i haven'.​

Læs hvordan den blev til, hvad den kostede, og hvad den bliver brugt til.Af Kim Gregersen Foto: Tommy Verting

Da Mette Okholm og Klavs Holm for halvandet år hyggede sig med Politiken over et par kopper kaffe, så de noget, der siden har fået dem til at tilbringe mange timer i haven og netop har gjort dem til vindere af Bolius Boligejernes Videncenters sommerkonkurrence 'DM i vand i haven'.​

- Vi er i vandet hver dag, og når det er rigtig varmt, er vi i hele tiden. Når man kommer hjem fra løbeturen, så er det lige i. Vandet er blødt og friskt, og oplevelsen af helt klart ferskvand uden en dråbe klor eller andre kemikalier er dejlig, fortæller Klavs Holm, der til daglig er afdelingsleder på den nærliggende Bistrupskolen, mens Mette Okholm er læge.


Svømmesø lokker børnene hjem

Svømmesøen har den sidegevinst, at de tre udeboende børn, tvillingerne Marie og Mikkel på 21 og storebror Mads på 23 år, er begyndt at komme oftere hjem.​

- Jeg bor i København og gider ikke tage på stranden, fordi der er så mange mennesker, så er det godt vejr, tager jeg hjem og bader, fortæller Marie, der ofte tager veninderne med.


Vandet op til 23 grader varmt

I denne sommer nåede temperaturen i svømmesøen op på 23 grader på de varmeste sommerdage. På regnvejrsdagene var vandet 19-20 grader varmt. Til næste år håber familien at kunne hæve gennemsnitstemperaturen nogle grader ved at kappe toppen af det store egetræ, der tager meget af solen, og måske med solvarme . Dermed kan badesæsonen forlænges.


Søen tiltrækker også dyr. Egern, duer og stære lægger vejen forbi. Og familiens kat foretrækker at drikke det friske vand af søen frem for af katteskålen. Fire frøer har forsøgt at flytte ind, men er blevet fulgt hen til det nærmeste vandhul. Til gengæld holder et salamanderpar til, og de sørger for at spise myggelarver og andre smådyr. Og det virker - der er ikke blevet uddelt et eneste myggestik i haven i år.

Afslapning til lyden af rislende vand

Søen er blevet et punkt, hvor øjnene automatisk kører hen året rundt. Og det forstår man godt, som den ligger der op ad terrassen omkranset af flere blommetræer og rododendroner, med bl.a. elefantgræs og iris helt tæt på og med krukker med planter fordelt rundt på terrassen. Søen passer perfekt til det 160 kvadratmeter store hus med fladt tag , og fra terrassen er der udsigt nedover et mindre naturområde.


Om sommeren nyder familien udelivet på terrassen eller på den nye terrasse-ø, hvor havestole og parasol står linet op. Nogle gange foretrækker familien at slappe af liggende på de solvarme lærketræsbrædder efter svømmeturen. Imens sprøjter vand fra et kildevæld ned i søen, så der også er noget for høresansen.

Udsigt fra stuen med nyt vinduesparti​

Men også på de mørke og kolde vinterdage nydes udsigten. Lysene over og under vandet kan tændes og reguleres indefra, og de giver et flot skær.
Svømmesøen har fået familien til at lave endnu en investering. Endevæggen i stuen er blevet skiftet ud med et stort indgangsparti, og i soveværelset er vinduerne blevet forstørret. Udsigten var simpelthen blevet for god til at lade være.


Næsten ingen vedligeholdelse

Svømmesøen kræver stort set ikke nogen vedligeholdelse. Klavs Holm fisker ganske vist blade eller andre ting op fra søen, inden han hopper i, men det er ikke nødvendigt, for det tager det mikrobiologiske filter sig af.


- Man skal vel bruge omkring et kvarter eller en halv time om ugen, selv om vi sagtens kan rejse fra den, men på grund af lyst og interesse bruger jeg et par timer om ugen, siger Klavs Holm, der har fået tilnavnet 'Gollum' af sin kone, fordi hun mener, han ligner skabningen fra 'Ringenes Herre', når han hopper rundt ved søen.


Èn ulempe ved svømmesø og masser af fordele

Klavs Holm kan kun komme i tanker om én ulempe ved svømmesøen.


- Det er en risiko at have så dybt et 'hul', hvis der kommer børn, der ikke kan svømme, siger han.


Fordele er der til gengæld masser af.


- Vi har ikke fortrudt ét sekund. Det er en lise for sjælen at have vand så tæt på.

Kilde: www.bolius.dk

Se med da DR Drømmehaver besøgte svømmesøen

Vil du have et tilbud?

Vi bor mellem København, Roskilde og Ringsted på Midtsjælland - Vi arbejder med svømmesøer og naturpools i hele Danmark.

  • ​Vi skaber individuelle haveløsninger med sten, vand og planter, vi har speciale i svømmesøer og naturpools
  • Vi elsker vand i haven, bygger smukke naturlige bassiner og spejlbassiner, koi damme, vandløb og vandfald
  • Vi håndterer regnvand på dekorativ og funktionel vis
  • Vi etablerer svømmesøer og naturlige swimmingpools og er førende i Danmark i udviklingen i private haver såvel som til offentligt brug i friluftsbade.

Vores anlægsgartnerfirma tilbyder individuelle haveløsninger med sten, vand og planter.

Med vores ekspertise hjælper vi vores kunder med at skabe de mest fantastiske haveanlæg.​

Om os

En del af Junckerhaven ApS.

Vi arbejder med individuelle haveløsninger, med sten, vand og planter, med naturen som forbillede - siden 1990.

CVR: 25650514

Kontakt os

​Junckerhaven ApS

Smedebakken 3, 4330 Hvalsø

​Tlf.: 46 49 61 03

Mobil: 20 99 61 03

Fax: 46 49 61 20

E-mail: junckerhaven@gmail.com