Danmarks måske smukkeste og mest moderne friluftsbad ligger nu i Ålandet!
Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere det nye biologiske friluftsbad ved Bylderup Idrætscenter – et badeanlæg, hvor natur, sundhed og bæredygtighed går op i en højere enhed.
Ingen klor – naturlig rensning
I det tidligere friluftsbad blev der brugt store mængder klor og kemikalier for at holde vandet rent. Det nye bad er i stedet bygget efter tyske naturbadsprincipper, hvor vandet renses biologisk – uden brug af klor.
Det giver mange fordele:
Mildt og behageligt vand – godt for hud, øjne og luftveje
Ingen klorlugt eller klorallergi
Ingen risiko for uønskede biprodukter som fx trichloramin, som kan dannes i traditionel klorvand
Et sundere miljø at opholde sig i
Vandet i det nye friluftsbad er levende – ikke sterilt – men det holdes rent af mikroorganismer, planter og naturlige filtrering materialer. Det skaber et mere naturligt og afbalanceret miljø for både børn og voksne. Du bader i klart vand, der minder mere om en sø – men med sikkerhed og tryghed som i et traditionelt bassin.
Lavt energiforbrug og klimavenlig drift
Det biologiske system kræver meget mindre energi end traditionelle klorbaserede anlæg:
Vandet cirkulerer med lavt strømforbrug, og flowet tilpasses automatisk efter behov.
Om natten og på kolde dage kører anlægget i sparetilstand.
Opvarmning af vandet sker med energieffektive varmelegemer, kun ved behov.
Det samlede ressourceforbrug – både vand, strøm og kemi – er markant lavere.
Et bad for fremtiden
Friluftsbadet er et eksempel på, hvordan vi kan forene sundhed, natur og bæredygtighed i hverdagen. Børn og voksne kan bade i et miljø, der er bedre for kroppen, bedre for naturen – og billigere i drift.
Hvordan virker det nye biologiske friluftsbad i Bylderup Bov?
Det nye friluftsbad er ikke som traditionelle svømmebassiner – her bruges naturen selv til at holde vandet rent og klart – uden klor eller kemikalier.
Naturlig vandrensning – trin for trin
1. Badning i bassinerne
Badegæsterne bruger bassinerne – i form af et stort svømmebassin, lavtvandsområde med strandkant og et seperat børnebassin.
2. Vandet strømmer videre til biologisk filteranlæg
Vandet ledes ud af bassinet og gennem tre forskellige filtre:
Hydrobotanisk filter med vandplanter – planterne optager næringsstoffer og filtrerer naturligt med et indbygget
Vanddækket bundfilter – vandet strømmer lodret ned gennem kalksten, hvor mikroorganismer renser det.
Overrislet filter med sprinklere kaldet Neptunfilter – her sprøjtes vandet ud over et tørt filtermateriale og renses ved kontakt med luft og filtermediet
3. Fosforfilter
For at forhindre algevækst bliver vandet også ledt igennem et særligt filter, der fjerner fosfor – fosfor er det stof, der især giver næring til alger.
4. Rent vand tilbage i bassinet
Det rensede vand pumpes tilbage i bassinet – og cyklussen gentages hele dagen. Flow og rensning styres automatisk efter vandtemperatur og klarhed.
Cirkulation og kapacitet
Hele vandmængden cirkuleres flere gange dagligt.
Systemet kan håndtere op til 493 badende pr. dag i det store bassin og 60 i børnebassinet.
I perioder med lav belastning (f.eks. natten) kører anlægget med lavere flow for at spare energi.
Høj sikkerhed og hygiejne
Badeområdet er indhegnet og overvåget af livredder.
Driftspersonale fører daglig kontrol med kvalitet og udstyr.
Der er udarbejdet detaljerede beredskabsplaner for fx opkast og fækalier – og rengøringen foregår med skånsomme metoder, der ikke skader den biologiske balance.
Rådgivere og tilsyn:
Polyplan Kreikenbaum har tegnet og dimensioneret badet.
Ingeniørfirmaet Rambøll har ført tilsyn
Håndværk:
Junckerhaven har ombygget badet i tæt samarbejde med lokale tømrere, VVS, Smede m.fl
Entreprenørfirmaet Kjellqvist har udført betonarbejdet, kloak og Jordarbejdet mv. for Junckerhaven.