Svømmesø

Anvendelse

Svømmesøer er som navnet antyder beregnet til svømning/badning/leg. Flere af vores kunder bruger den også til skøjteløb og vinterbadning

Historie

Svømmesøerne blev udviklet op gennem 1980’erne og 1990’erne​, særligt i Østrig, Schweiz og Tyskland. Alene i Tyskland er der anlagt mere end 10.000 svømmesøer i privathaver, og 140 store friluftsbade med plads til mange badegæster​.

Junckerhaven tog idéen med svømmesøer til Danmark i 2008, og har indtil videre etableret omkring 40 anlæg med biologisk vandrensning.

Størrelse

Svømmesøer kan anlægges helt ned til 25 m2 og helt op til 10.000 m2, afhængig af, hvordan de skal bruges. I privathaver anlægger vi typisk svømmesø i størrelsen 50-100 m2, og naturligvis større på camping- og feriecentre med flere daglige badegæster.​

Vandplanter og vandbiologi

​Ved etablering af en svømmesø er der et begrænset antal plantearter at vælge imellem, og det krystalklare vand opnås kun ved en høj grad af vandrensing, som primært sker gennem mikroorganismer.

Vandets fosfatindhold skal holdes under 0,01 ml/g pr. liter med et særligt fosfat-absorptionsfilter, der indbygges i en såkaldt skimmersø ved siden af svømmesøen. Det lave fosfatindhold giver planterne i bredzonerne begrænsede levemuligheder, men minimerer samtidig dannelsen af uønskede tråd-alger, hvilket er en hårfin balance.

Vand tiltrækker som altid dyr, men de har svært ved at finde føde i svømmesøens næringsfattige vand, og tager sjældent ophold i det.

Fugle, bier og sommerfugle drikker af vandet, og salamandre kan forekomme, når vandet er i særlig god balance. Frøer ses sjældent i vandet, og myg ses aldrig.

Konstruktion og design

En svømmesø bliver designet i en naturlig, organisk form, eventuelt med én eller flere rette sider mod land, og grundlæggende med tre zoner i badeområdet.

Arealet til badning, svømning og leg afhænger meget af designet, men udgør typisk kun cirka 33% af vandspejlet:

  1. En dekorativ bredzone på cirka en meters bredde ved kanten med planter og sten, og en vanddybde på 5 cm. Der etableres et kildevæld i bredzonen for vandcirkulationens skyld.
  2. En lavtvandszone med en vanddybde på 100-120 cm til svømning og hvile, og med let adgang til land med trædesten eller pool-stige. Desuden er der mulighed for at etablere et særligt børneområde med lavere vand.
  3. En dybvandszone med en vanddybde på normalt 200 cm til svømning og hovedspring.

Hvad skal du vide om vores svømmesø?

Se TV-indslag fra TV 2 her

En lille, dekorativ skimmersø med plantevækst etableres tæt ved svømmeområdet. Skimmersøen har en dobbeltfunktion - her er pumpen og det biologiske filter indbygget, og her bliver blade, pollen og støv transporteret hen, og kan let fiskes op med et net.

Læs mere om designprincipper og find arkitekt

Pleje og Pasning

En svømmesø kræver pleje og pasning som en traditionel swimmingpool, dog er metoderne noget anderledes:

Skimmersøen opsamler de fleste urenheder, som fjernes let med et fiskenet. Vandplanterne skæres ned om foråret, og samtidig støvsuges og børstes svømmesøens bund og sider grundigt, hvis den har været lukket ned om vinteren.

En bundstøvsugning kan med fordel gentages et par gange i løbet af sommeren afhængig af, hvor meget svømmesøen bliver brugt - her er en støvsugerrobot velegnet.

Anlægs- og driftsomkostninger

​Beregn selv på budget ved at etablere en dejlig svømmesø i haven - Læs mere i prisoversigten her>>

Driftsomkostninger

Svømmesøer er miljøvenlige og har et meget lavt strømforbrug. Med et vandspejl på 50-100 m2 har en svømmesø en strømudgift på 1500-2000 kr. om året.

Beregn selv budgettet ved etablering af en svømmesø i haven:​ Prisoversigt

Kontakt os og hør mere om svømmesø

Kontakt gerne anlægsgartnermester Lars Juncker, hvis du vil høre mere om vores arbejde med etablering af svømmesø på telefon 46 49 61 03 eller e-mail: junckerhaven@gmail.com.

Vi er beliggende på Sjælland, men kører gerne rundt i hele landet for at anlægge svømmesøer.​

Skriv til os

Skal vi udarbejde
et tilbud til dig?

​Vi bor mellem København, Roskilde og Ringsted på Midtsjælland - Vi arbejder med svømmesøer og naturpools i hele Danmark.

 
 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Har du yderligere spørgsmål?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Firmaoplysninger

​​Smedebakken 3,

​4330 Hvalsø

​Klik her for rutevejledning​

CVR: 25650514​

Kontakt os

​Telefon: 46 49 61 03

Mobil: 20 99 61 03​

Fax: 46 49 61 20

junckerhaven@gmail.com

Telefontider

Mandag - fredag: 07.00 - 17.00

Lørdag og søndag: Lukket

Mails besvares alle dage.